På togstationer har det længe været muligt for blinde, at finde vej ved hjælp af specialdesignede betonfliser, der med forhøjninger og forskellige overflader viser vej, advarer om trapper og lignende.
Den Intelligente Betonflise går et skridt videre og ringer den blinde op. Eller den kan lyse op og vise vej for de seende. På den måde skal den være med til at skabe tryggere og mere brugervenlige områder.