En Macbrugers indtryk af Sony Vaio T Ultrabook – En slags anmeldelse


Jeg har været en mere eller mindre lykkelig Macbruger siden 2006 (og kører stadig på Mac nummer to).
Men når man, som jeg, altid hungrer efter det nye og det spændende, så er Apple-land ikke det sted med størst variation.
Hvis man drømmer om en Macbook Air med masser af harddiskplads, så skal man enten have den helt store tegnedreng frem, eller leve med uopfyldte drømme.

Til gengæld kan man få en hæderlig Ultrabook med Windows for omkring 6000 kroner. Til den pris har den godt nok ikke en lynhurtig SSD som en Macbook Air, men en hybridløsning, hvor en traditionel mekanisk harddisk kombineres med en mindre SSD, der fungerer som en vedvarende cache af de filer man bruger ofte. SSD er fremtiden, men en nutid med hybridharddiske er meget let at stille sig tilfreds med.

Hvis Apple ville sælge mig en Macbook Air med en hybriddisk, så ville jeg springe på den som en hund på et bukseben. Med SSD er der nok et par år til prisen passer til min økonomi og mine pladskrav.

Men når man nu ikke kan få alt det i Apple-land, hvad gør man så?

PC-fabrikanterne (og tilsyneladende også Intel) håber naturligvis, at svaret er, at du køber en af deres Ultrabooks.

Nogle af dem ligner en Macbook Air så meget, at det er utroligt, at de vil være det bekendt. Som jeg ser det er fordelen ved en PC netop, at der er meget større variation i de tilgængelige features end Apples meget begrænsede udvalg.
Derfor kan det godt undre, at både Acer, Samsung, Asus og med stor sikkerhed mange flere laver computere, der ligner Macbook Air så meget, at nogle forbrugere måske tror det er det samme produkt. (og i den undren findes jo så også forklaringen)

Sony Vaio T

Med denne ret billige ultrabook har Sony taget en lidt mindre ekstrem tilgang til en let og tynd laptop end mange andre. Det vil sige, at den ikke er helt så let som en Acer S3 eller en Macbook Air. Den er heller ikke lige så tynd. Til gengæld har den både ethernet og en god gammel VGA-port, som kan være praktisk, hvis man har brug for at slutte maskinen til en projektor. En meget praktisk feature for studerende og mange typer forretningsfolk. Her må Apple-fans betale for en adapter, som de ovenikøbet skal huske at medbringe til eventuelle præsentationer. Nyere projektorer bruger naturligvis HDMI, og her er Sony Vaio T også med. Macbrugere må igen ty til en adapter. Hvis man ofte har brug for VGA-porten er fordelen let at få øje på. Hvis det er sjældent er Apples (og mange andre fabrikanters) pladsbesparende tilgang måske mere på sin plads.

Windows 7

Windows 7 er naturligvis installeret på maskinen. Windows 7 er et udmærket styresystem. Stabilt, ret sikkert, pænere end tidlige Windows-versioner og generelt superhurtigt på moderne maskiner. Med seks år som Mac-bruger er det klart, at Windows ikke føles som “hjemme” på samme måde som det gjorde tidligere i mit liv. Men det virker — og ret godt endda.
Jeg synes stadig det mangler mange af de raffinementer, der gør OS X til sådan en fornøjelse at bruge. Apple har været ekstremt gode til at give udviklere nogle frameworks, der gør, at det er relativt nemt at bygge software til en Mac, der virker meget gennemarbejdet. Core Animation og Scene kit gør animation og visse typer 3D-grafik tilgængelige for almindelige udviklere, hvor det tidligere krævede deciderede grafikprogrammører.
Jeg er ikke selv udvikler, så jeg ser det hele fra brugerens synspunkt, og herfra ser det ikke ud som om Windowsudviklere har adgang til lige så gode frameworks og API’er når det kommer til at få software til at “føles” lækkert. På mange måder minder det om forskellen på iOS og Android. Programmer på iOS virker ofte mere gennemarbejdede, og jeg har hørt fra mange udviklere, at det kræver betydeligt mere arbejde, at få et Android-program til at virke lige så godt.

Hvad årsagen er kan jeg kun gisne om, men realiteten er, at selvom der findes langt mere software til Windows end til Mac, så virker kvaliteten generelt lavere. Jeg har på fornemmelsen, at den påstand kan være kontroversiel. Send gerne en mail med eksempler på, hvor forkert på den jeg er.

Bloatware

For at holde indtægterne høje i et marked med stadigt skrumpende avancer er de fleste nye Windows-pc’er fyldt op med lorteprogrammer, som gør langt mere skade end gavn.
Udover en lang række programmer fra Sony (alt sammen rent lort) er det allestedsnærværende McAfee sikkerhedssoftware naturligvis også at finde i en prøveversion.
Jeg kan kun anbefale, at du straks sletter så mange af disse programmer som muligt. I stedet for McAfee kan jeg anbefale det glimrende og gratis Microsoft Security Essentials.

Touchpad

Synaptics laver, så vidt jeg ved, primært touchpads. Hvordan i alverden er det så muligt, at de alle sammen er så markant dårligere end Apples touchpads, at sammenligningen næsten er pinlig? Driversoftware er sikkert en stor del af forklaringen, men det gør nærmest kun ondt værre, for så skulle man tro problemet var nemt at løse.
Der er lidt flere gestures på en moderne Ultrabook, end jeg havde i mine glade PC-dage, men oplevelsen af at bruge dem, er så milevidt fra en Apple-trackpad, at det er svært at forstå, at de to ting eksisterer i samme univers.

Af alle de småting der irriterer mig ved Windows-maskiner er de altid dårlige trackpads nummer et.

Konklusion

Sony Vaio T er nem at anbefale. Den er hurtig, solid, lækker at se på og tilmed ret billig.

Man skal bare ikke tro man i bund og grund får en Macbook Air til en lavere pris.
Sonyen virker rimelig solid, men tåler ingen sammenligning med Macbookens unibody-konstruktion.

Skærmen er også udmærket, men flere klasser dårligere end skærmen på en Macbook Air.

På den anden side koster denne Sony i praksis omtrent det halve af en 13″ Macbook Air.

Men i sidste ende er det den fuldstændig uacceptable trackpad (som er fuldt på højde med den på stort set alle andre Windows-maskiner) og selve det grundlæggende problem, at man er tvunget til at køre Windows eller Linux på maskinen, der gør at jeg aldrig selv ville vælge den.
Måske vil Windows 8 ændre på sagen. Det er i hvert fald lækkert at se på. Til gengæld er det så forvirrende at bruge, at jeg tror det vil tage mange måneder at føle sig hjemme for alvor.

Når jeg bruger Windows har jeg det lidt som om jeg lægger puslespil med boksehandsker på. Alt virker klodset og besværligt og ser sjovere ud end det rent faktisk er.